Jeg har været så heldig at få lov til at interviewe to mødre, der har vidt forskellige erfaringer med amning. Læs mit interview med Emmy!
– Hej Emmy!
Fortæl os lidt om dig selv og dit barn.
Jeg er 26 år, og jeg fik mit første barn den 20. november 2016. Hun er 5 måneder nu. Jeg arbejder som folkeskolelærer i indskolingen, og inden jeg gik på barsel, var jeg klasselærer for en 2. klasse.
– Er det din første gang, eller havde du erfaring med at amme fra tidligere?
Jeg havde ingen tidligere erfaring med at amme, og jeg har heller ikke så mange venner med børn, og derfor har jeg heller ikke været i kontakt med andre, der ammer.
– Hvad tænkte du om amning, inden du fik dit barn? Fik du god information af for eksempel jordemoderen, når du var til kontrol?
Jeg var ydmyg over for det faktum, at det ikke er alle, der kan amme, men min indstilling var, at jeg gerne ville amme, hvis jeg kunne. Jeg syntes, at det virkede praktisk, fordi man altid har maden med sig, og den indeholder god næring (hvilket modermælkserstatning naturligvis også gør!) Jeg fik især god hjælp på fødeafdelingen, hvor de hjalp mig med at holde min nyfødte på forskellige måder, kontrollere grebet og fortalte, at man kunne ringe til ammerådgivningen, hvis man havde brug for hjælp. Sundhedsplejersken var også en stor hjælp, og jeg følte, at jeg kunne henvende mig med mine spørgsmål. Jeg fik ikke så meget information, når jeg var til jordemoderundersøgelse, men jeg ved, at man kunne deltage i et amningsmøde hos jordemoderen. Det valgte jeg dog fra, fordi jeg syntes, at der var så meget, man skulle deltage i, og jeg ville ikke være for meget væk fra arbejdet.
– Hvor længe har du ammet dit barn?
Jeg fuldammede i 3 måneder, og derefter trappede jeg ned. Da min datter var 4 måneder, var jeg holdt helt op med at amme. Mens jeg trappede ned, måtte jeg pumpe meget af mælken ud, eftersom min datter til sidst nægtede at tage brystet. Hun kunne bedre lide flasken.
– Fortæl lidt om, hvordan du oplevede selve ammestunden.
På fødeafdelingen fik jeg masser af hjælp med amningen af personalet. De var hele tiden utroligt hjælpsomme. Men allerede efter en uge derhjemme stødte jeg på modgang: en sprukken og blødende brystvorte. Det betød, at amningen allerede dér begyndte at blive ubehagelig, for det gjorde jo forfærdeligt ondt.
Ammebrikken blev min redning, og den brugte jeg i hele den periode, hvor jeg ammede. I starten befandt vi os i den vidunderlige lille babyboble, hvor det var utroligt dejligt at have min datter helt tæt på kroppen, når jeg ammede. Hun ville dog spise med 1,5-2 timers mellemrum, og det blev anstrengende, belastende og utroligt udmattende. Da det begyndte at gå op for en, at man var forælder, og alle hormonerne faldt lidt til ro, og man kom lidt uden for babyboblen, kunne man endelig få benene ned på jorden igen og begynde at føle andre følelser. Det var på det tidspunkt, efter omkring en måned, at jeg indså, at amningen ikke var det hyggeligste i verden, som jeg ellers havde hørt fra andre. Amningen gav mig noia, jeg var frustreret, og det var slet ikke, som jeg havde forestillet mig. Tiden gik, og jeg følte, at jeg slet ikke brød mig om at amme. Jeg kunne godt synes, at det var hyggeligt om morgenen og måske om aftenen, inden hun skulle puttes. Men absolut ikke derimellem.
Jeg talte meget med min kæreste om det, og vi besluttede os for at prøve, om vi måske kunne give hende modermælkserstatning en gang imellem. Men jeg fik mere og mere noia, og da min datter var tre måneder gammel, tog jeg en beslutning: Det her skal jeg ikke pine mig igennem, for det føltes virkelig som en pinsel. Jeg skal holde op med at amme. Sundhedsplejersken gav mig masser af støtte, og det hjalp virkelig meget. Vi besluttede os for, at jeg skulle trappe ned, og en måned efter var jeg holdt helt op. Det er uden tvivl den bedste beslutning, jeg har truffet. Min datter fik endelig den mor, som hun fortjener – en mor, som nyder at made sit barn, en mor, som ikke går rundt og har noia, en mor, som har det godt. Først da jeg holdt op med at amme, indså jeg, hvor dårligt jeg faktisk fik det af at amme. Min datter havde nemt ved at tage flasken, og da vi begyndte at trappe ned, foretrak hun flasken. Når jeg gav hende brystet, skreg hun, indtil vi gav hende flasken i stedet, og det gjorde naturligvis sagen noget enklere, at hun syntes godt om flasken.
Jeg var lidt urolig for, hvad andre ville synes og tænke om, at jeg holdt op med at amme, selvom jeg havde masser af god mælk, men jeg har faktisk ikke oplevet nogen negative reaktioner. Jeg troede, at det ville blive værre, og at jeg ville være nødt til at forsvare min beslutning. Det er jeg sluppet for, og jeg er så taknemmelig for, at min omgangskreds ikke går op i, om jeg ammer eller ej. At det ikke gør mig til en dårligere mor. Jeg blev en bedre mor af at holde op med at amme.
Hvis vi en dag får et barn mere, er jeg ikke sikker på, at jeg vælger at amme. Måske giver jeg det en chance mere, men jeg er bange for, at jeg får det lige så dårligt, og det vil jeg ikke.
– Fik du hjælp, da du havde det svært?
Da min datter var en uge gammel, begyndte min ene brystvorte at bløde, og så ringede jeg til ammerådgivningen, som gav mig forskellige tips. Jeg prøvede dog en ammebrik på eget initiativ, og så var det i stedet sundhedsplejersken, der hjalp mig ved at støtte mig i mit valg om at amme med ammebrik og sige, at jeg bare skulle fortsætte med den, hvis det fungerede for os. Og det gjorde det! Det var selvfølgelig lidt besværligt, at jeg altid skulle sætte den på, inden jeg skulle amme, men uden den ville jeg nok have givet op, når jeg sad og græd, fordi sårene på brystvorten gjorde så ondt. Jeg startede med at bruge ammebrik på det ene bryst, og så holdt min datter op med at tage det bryst uden ammebrik. Derfor begyndte jeg at bruge ammebrik på begge bryster. Da jeg valgte at holde op med at amme, var det sundhedsplejersken, der støttede mig! Min mand har selvfølgelig været min største støtte gennem hele processen.
– Var der noget, du gerne ville have vidst om amning, inden dit barn blev født, eller mens du ammede?
Jeg ville gerne have haft information om den hjælp, som ammebrikken kan give. Det var en slægtning, der gjorde mig opmærksom på, at man kunne bruge ammebrikker, og det er jeg meget glad for. Måske fortæller nogle jordemødre og sundhedsplejersker om dem, men jeg fik ingen information fra sundhedsvæsnet. Jeg ville også ønske, at jeg havde fået at vide, at det ikke er alle, der har det godt med at amme, at man kan få noia, og hvor man skal henvende sig, hvis man vil holde op med at amme.
Tak, fordi du ville dele dine ammeoplevelser med os, Emmy!
Vil du også fortælle om dine ammeoplevelser? Send en e-mail til [email protected] – så får du måske også mulighed for at dele dem med os her på Babytalk by MAM!
