Hvad skal barnet have med?

Som en del af forberedelsen til vuggestuestarten kan du pakke en rygsæk, hvor barnet kan have et par tryghedsting som fx et sovedyr, et lille tæppe og/eller en sut. Udover barnets rygsæk kan det være en god idé at pakke en kasse med de andre ting, som barnet får brug for. I institutionen er det godt at have mindst ét sæt skiftetøj. Alt efter sæson bliver der også brug for både regntøj og gummistøvler. Om vinteren har barnet brug for tykke overtræksbukser, varme vinterstøvler, hue og vanter. Om sommeren er det vigtigt med tyndt, men heldækkende tøj, som beskytter mod solen. En solhat eller kasket er også god at have ved hånden. Når barnet bliver lidt større, kan solcreme være et praktisk supplement.

Husk at mærke dit barns tøj og ting med navn. Med MAM Individual er dit barns sutter allerede mærket. Klik på linket her og læs mere om MAM Individual.

I en del kommuner står vuggestuen for de bleer, barnet skal bruge i løbet af dagen. I andre kommuner skal forældre selv levere bleerne. Spørg i vuggestuen, hvad der gælder der. Udover diverse tryghedsting og evt. sut skal dit barn ikke have legetøj med i vuggestuen, for der findes allerede alt det, som barnet brug for.

Seneste indlæg

Babysitter

Nogle gange har forældre brug for aflastning, og så kan en babysitter være et godt alternativ. Der er mange...

Populære indlæg