At vente barn igen

Som flergangsfødende har du lidt bedre styr på, hvad der venter, og det kan gøre, at du føler dig lidt mere tryg. Men hver graviditet er unik og kan forløbe helt anderledes end den eller de foregående. Mange kvinder oplever, at de fokuserer for lidt på graviditeten, når de venter barn igen, hvilket kan give dem skyldfølelser. Det er dog helt naturligt, at man ikke kan afsætte lige så meget tid til sin graviditet, når der også er ældre søskende, man skal tage sig af samtidig. Når du er gravid, kan du også have dårlig samvittighed over for dine andre børn, eftersom en graviditet ofte gør dig mere træt, end du plejer at være. Så orker du ikke at deltage i samme grad som normalt. Få hjælp af din partner eller en anden pårørende, så du kan prioritere din egen trivsel. Hvis du går og tumler meget med tanker som disse, kan det også være en god idé at tale med din jordemoder og få ekstra hjælp og støtte. Det gælder også, hvis du har haft en kompliceret graviditet eller fødselsoplevelse. Denne form for uro og bekymring kan være meget drænende, men der findes specialuddannede jordemødre, som kan hjælpe dig med at bearbejde dette. Det er også helt almindeligt, at man spekulerer over søskenderelationen og bekymrer sig over, om man nu også orker at være en god forælder for flere børn. Tal med jordemoderen og din partner om det, så I kan forberede jer så godt som muligt.

Kroppen har også et andet udgangspunkt, end den havde inden din første graviditet. Mavemusklerne og bugvæggen er blevet strakt i forbindelse med din tidligere graviditet, og mange oplever derfor, at maven begynder at vokse tidligere, end den gjorde, da de ventede barn første gang. En af konsekvenserne ved dette er, at en del kvinder får problemer med ryggen under graviditeten, og hvis det sker for dig, bør du kontakte en fysioterapeut med specialviden om gravide. Det er også helt almindeligt, at du får flere plukveer – kroppen er ganske enkelt mere forberedt på, hvad der skal ske.

Seneste indlæg

Indkøbslisten

MAM-produkter til nyfødte børn Der findes et væld af produkter, som man får tips om, når man skal have sit...

At vente barn igen

Som flergangsfødende har du lidt bedre styr på, hvad der venter, og det kan gøre, at du føler dig...

MAM Baby Diary App

Med MAM Baby Diary-appen kan du enkelt dokumentere alle de særlige øjeblikke i dit barns liv og holde styr...

Populære indlæg

At vente barn igen

Som flergangsfødende har du lidt bedre styr på, hvad der venter, og det kan gøre, at du føler dig...

Indkøbslisten

MAM-produkter til nyfødte børn Der findes et væld af produkter, som man får tips om, når man skal have sit...