I Danmark fødes der cirka 61.000 børn om året.
For at befolkningstallet i et land skal holde sig på det samme niveau, har vi brug for nye medmennesker. Uden hjælp fra indvandring skal hver enkelt kvinde i gennemsnit føde 2,1 barn i løbet af sit liv. Eftersom en lille andel af alle piger og kvinder dør, inden de kommer i den forplantningsdygtige alder, skal fødselstallet være lidt højere end 2. I andre dele af verden, hvor risikoen for at dø er større end her, skal kvinderne i gennemsnit føde mere end 2,1 barn, for at befolkningen kan vokse.
Fødselstallet er ikke kun et udtryk for befolkningens vilje til at få børn – det siger også noget om, hvor mange personer i et land der er i den forplantningsdygtige alder. Hvis en relativt stor del af befolkningen er i den forplantningsdygtige alder, er det helt naturligt, at fødselstallet også er højere. For at undersøge den aktuelle frugtbarhed, og dermed tilbøjeligheden til at få børn, kan man anvende den samlede fertilitet som målestok. Den samlede fertilitet er et udtryk for, hvor mange børn kvinder i dag beregnes at føde i løbet af deres liv.
I 1990’erne faldt den samlede fertilitet i Europa. Siden årtusindskiftet er kurven dog begyndte at stige igen. Gennemsnittet for EU er 1,5 barn pr. kvinde. I Danmark bliver der født lige under 1,8 barn pr. kvinde. Fødselstallet er lavest i Østeuropa, hvor der fødes 1,3 barn pr. kvinde. Sydeuropa og Mellemeuropa har også lave fødselstal. For eksempel ligger Tyskland og Italien lavt.
Ingen af landene i EU har en samlet fertilitet, der ligger over det såkaldte reproduktionsniveau på 2,1 barn pr. kvinde. Det betyder, at der ikke er et eneste land i Europa, hvor befolkningen reproducerer sig selv.
