Hvad kan man gøre for at holde sig rask?

Småbørnslivet kan være ekstra udfordrende, når alle i familien rammes af forkølelse, maveinfektion og feber på skift. Her får du nogle gode råd til, hvordan du kan holde dig rask 🙂

– Det er altid en god idé at forsøge at være ude så meget som muligt. Børn har godt af at være ude, men det modvirker også smittespredning, eftersom børnene ikke er så tæt på hinanden, og fordi smitten spædes ud i luften udenfor.

– Det er altid en god idé at spise ordentlig mad, men boost også gerne med lidt ekstra vitaminer! Måske kan du lave en smoothie med lækre bær til dig og børnene? Jordbær, brombær, blåbær, ribs og solbær og bare nogle af de bær, der indeholder masser af C-vitamin og andre sunde stoffer!

– Søvn er ikke altid så let at få, når man er småbørnsforælder, men forsøg så vidt muligt at prioritere søvnen. Søvnmangel påvirker desværre immunforsvaret, så du bliver mere modtagelig over for sygdomme.

– Prøv at nyse og hoste ind i armkrogen, så du ikke spreder smitte i luften eller på hænderne.

– Det absolut enkleste og vigtigste (mener jeg som sygeplejerske) er at VASKE HÆNDER! Vask hænderne efter toiletbesøg, efter barnet har været ude, og inden I spiser. Anvend helst flydende sæbe og papirservietter (eller giv børnene hvert sit håndklæde i vuggestuen). Vask også jeres hænder, når du og dit barn kommer hjem.Almindelig håndvask med vand og sæbe gør underværker!

Håndsprit eller ej?
Vasker man hænder med vand og sæbe, fjerner man langt størstedelen af de smittestoffer, der sidder på hænderne. Hvis man desuden bruger håndsprit bagefter, fjerner man yderligere nogle procent. Mange tarmbakterier og en del virus er meget modstandsdygtige over for håndsprit (for eksempel calicivirus, som forårsager vinterinfluenza), og dem slipper man bedst af med ved at vaske hænderne omhyggeligt med vand og sæbe. Du kommer altså langt ved bare at vaske hænder, men nogle gange kan det være godt at have en lille flaske håndsprit derhjemme eller i tasken.

Sørg for, at hænderne er tørre, inden du spritter dem af. Ellers er der risiko for, at spritten spædes ud af vandet, så håndsprittens effekt forsvinder. Lad være med at tørre hænderne af, men lad spritten trænge ordentligt ind.

Et andet godt råd er at være lidt mere omhyggelig med hygiejnen, når det gælder de ting, som barnet putter i munden, for eksempel hvis barnet bruger sut. Hvis børnene bruger hinandens sutter, kan eventuel smitte nemt overføres mellem børnene. Tag gerne sutterne med hjem ofte, så du kan sterilisere dem. Du kan også lade barnet have sin egen pude til middagsluren i vuggestuen, så du selv kan tage den med hjem og vaske den en gang imellem.

Vidste du, at du kan sterilisere MAM-sutterne i mikrobølgeovnen?

Se vores instruktionsfilm her

Håber, at I holder jer friske og raske!

Seneste indlæg

Babysitter

Nogle gange har forældre brug for aflastning, og så kan en babysitter være et godt alternativ. Der er mange...

Populære indlæg