Hvordan holder man op med at bruge sut?

En dag beslutter forældrene sig for, at det er tid til, at barnet holder op med at bruge sut. Som regel er det nemmere at holde op med at bruge sut end at sutte på tommelfingeren, da fingeren jo altid er lige ved hånden. MAM anbefaler, at barnet holder op med at bruge sut omkring treårsalderen.

For mange børn kan det føles stort at lægge sutten fra sig – måske har man talt om at give sutten til en lille baby, man kender, eller måske til en lillebror eller lillesøster? Så kan det ældre barn føle sig stort og stolt over at være blevet så gammelt, at det ikke længere har brug for en sut. Andre børn kan have svært ved at give den tryghed og trøst fra sig, og så kan man som forælder være nødt til at være ekstra opfindsom og ruste sig med tålmodighed og forståelse. Vælg et tidspunkt, hvor der ikke sker en masse andre store forandringer, f.eks. hvis barnet starter i vuggestue, får søskende eller er sygt. Det kan også være en god idé at starte med at skære ned på den tid, hvor sutten bruges, så barnet for eksempel kun har sutten, når det er putte- eller sovetid.

De første nætter uden sut kan barnet sove lidt uroligt, men derefter vænner det sig til ikke at have sutten. Nogle gange går det dog ikke, som man havde planlagt, og så kan det være bedre at vente med at droppe sutten. Før eller senere skal det nok lykkes 🙂

Seneste indlæg

Babysitter

Nogle gange har forældre brug for aflastning, og så kan en babysitter være et godt alternativ. Der er mange...

Populære indlæg