Nyfødte og søvn | Hvor meget sover en nyfødt - MAM Baby
Mother lovingly looks into baby bed where her baby sleeps

Babyer søvn

7 vigtige tips om søvn for spædbørn

Sådan kan du fremme udviklingen af søvnmønsteret


Et af de vigtigste emner for nybagte forældre er søvn kontra ingen søvn. ”Ingen søvn” er sådan set heller ikke korrekt: De små sover ganske enkelt ofte på ”det forkerte tidspunkt”. Hvordan spædbarnets søvnmønster udvikles, og hvad du kan gøre for at hjælpe din øjesten med at sove, får du at vide her!

1. Hvor meget søvn skal nyfødte og spædbørn have?

I gennemsnit sover spædbørn 16 timer eller mere om dagen1,2,5. Betingelserne og behovet for søvn er dog helt individuelt. I begyndelsen sover barnet mest i kortere perioder fra 2 til maksimalt 4 timer fordelt over 24 timer4,5. Fra og med ca. 3 måneder sover børn gennemsnitligt 4-5 timer i løbet af dagen og 10-11 timer om natten.2


2. Hvordan kan jeg se, at min baby er træt?

Din baby giver dig nogle fingerpeg på, at det er træt – nogle er ret åbenlyse, andre bliver du med tiden bedre til at genkende. Det er vigtigt at reagere på det rigtige tidspunkt, da et overtræt og grædende spædbarn er mere vanskeligt at få til at sove end et barn i godt humør.


Sådan kan du se, at dit barn er træt:

  • Dit barn bliver helt roligt.
  • Det er ikke længere interesseret i mennesker og legetøj.
  • Det gaber og gnider øjne, rynker panden, knytter hænderne og gør eventuelt små, pludselige bevægelser. 


3. Hvorfor er min baby vågen om natten?

Nyfødte har endnu ingen fornemmelse for nat og dag som voksne – man taler om ”døgnrytmen”. Den udvikler sig i løbet af de første uger.3 Alt efter omstændigheder og personlighed sker det, når barnet er ca. 2-4 måneder gammelt.3,4 De korte faser, hvor barnet henholdsvis er vågent og sover, er dog også en god overlevelsesstrategi for den nyfødte, da den på den måde kan få regelmæssig næring – både i løbet af dagen og om natten, uanset om det ammes eller får flaske.


4. Kan jeg ”lære” mit barn at skelne mellem dag og nat og fremme et godt søvnmønster?

Spædbørn ved i begyndelsen ikke, at dagtimerne er beregnet til sjov, og at natten er tiltænkt søvn. Ved hjælp af dagslyset og familiens daglige rutiner etableres der inden for nogle uger noget, der minder om en døgnrytme.3

Følgende kan være med til at udvikle en rytme:

  • Når du ser tegnene på, at barnet er træt og reagerer på dem, fremmer du en sund udvikling. Læg barnet i sengen eller vuggen med enten meder eller hjul, og lad det falde til ro.
  • Gåture i løbet af dagen sikrer, at den nyfødte eksponeres for dagslys. Det kan bidrage til en hurtigere udvikling af en døgnrytme.3,5
  • Undgå anvendelse af kraftige lyskilder. Især det blålige lys fra TV og andre skærme kan forstyrre søvnen.
  • Undgå larm og postyr i aftentimerne, så din guldklump lærer, at det er meningen, at der skal være ro om natten.
  • Ritualer som et bad om aftenen, en massage, at putte sammen, en sang, en rolig stemme og generelt afslappede omgivelser, hjælper barnet til at opfatte, at natten nu begynder.

sleeping baby

5. Skal min baby have faste sovetider?

Din guldklump kommer til verden med sin egen ”programmering”. Nyfødte sover ca. 2-4 timer og er derefter vågen i op til en time for igen at sove. Dette mønster gentager sig i begyndelsen i løbet af dagen. Nogle gange er det forskelligt fra dag til dag. Dette er også nødvendigt, da barnets lille og skrøbelige krop stadig har brug for mange hvilepauser, men også regelmæssig næring.
Det er ikke muligt og endda skadeligt, at tvinge en nyfødt til at have en fast soverytme.

Hold øje med træthedstegnene, så barnet får tilstrækkelig søvn og ikke bliver ked, fordi det er overtræt.


6. Hvornår begynder mit barn at sove i længere tid?

Når børn er ca. 6-8 uger, begynder det ofte at sove mindre om dagen og længere om natten4. Ikke desto mindre er de fleste børn vågen i længere tid om natten for at spise.


7. Hvordan undgår man bedst søvnløse nætter?

Forsøg at sove, når barnet sover. Sluk mobiltelefonen, og lad det huslige arbejde være – det er ikke tid til perfektionisme nu. Det er til gengæld det helt rigtige tidspunkt at tage imod al den hjælp, du kan få. Del ”nattevagterne” med din partner, når det muligt i forhold til arbejde. Det kan udrette mirakler at sove alene en enkelt nat, hvis boligforholdene gør det muligt.

Fotos: Shutterstock

Kilder:

1 https://www.urmc.rochester.edu/encyclopedia/content.aspx?contenttypeid=90&contentid=P02632

 2 https://www.nhs.uk/live-well/sleep-and-tiredness/how-much-sleep-do-kids-need/

 3 https://academic.oup.com/sleep/article/22/3/303/2731712 

4 https://blog.mambaby.co.uk/parenting/advice/newborn-sleep-basics/ 5) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6175794/