Hvornår får baby tænder? | Alt om mælketænder - MAM Baby
happy kid smiling in nature

Barns udvikling

Første tand: Hvornår får baby tænder

Hvordan ved man, om der er en tand på vej


Tænderne dannes allerede under graviditeten og ligger klar i kæberne, når barnet kommer til verden. Men, hvorfor er de der ikke med det samme, og hvordan ved man, at tænderne er på vej?

Tændernes udvikling

Allerede i 6.-8. graviditetsuge begynder tandudviklingen. Når barnet bliver født, er tænder – eller helt præcist tandkronerne – helt færdigudviklet, men ligger gemt i kæben. Tændernes rødder udvikles først, når barnet er ca. 3 år.1

Det at få tænder er fra naturens side ikke tiltænkt som en ”sygelig” tilstand: Det vil sige, at feber og kolik kun forekommer sjældent, eller optræder i en anden sammenhæng. Mange spædbørn og småbørn bliver noget irriteret over den nye, uvante udvikling i munden. Forældrene kan være en stor hjælp ved at aflede barnets opmærksomhed fra kriblen, kløen og trykken i munden ved hjælp af særlige produkter, der masserer og afkøler.

 

De første tænder

Hos de fleste børn bryder de første tænder igennem, når barnet er mellem 6 og 8 måneder. Ofte kommer begge fortænder i undermunden først. Alle mælketænderne er typisk kommet frem, når barnet er ca. 2,5 år gammelt.1


Bemærk: Her er tidsangivelserne som så ofte, når det drejer sig om børns udvikling, gennemsnitlige standardværdier – både rækkefølgen samt alderen kan være meget forskellig fra barn til barn.

Tegn på tænder

  • Rødligt tandkød
  • Hævet tandkød
  • Øget spytproduktion
  • Let (!) forhøjet temperatur
  • Uro, barnet græder mere
Høj feber og diarré er ikke tegn på tænder, og du bør konsultere en læge.

Hjælp ved tænder
Mange børn bliver ekstra kontaktsøgende og grådlabile som følge af de ændringer, som tænders fremkomst medfører – og forældrene vil naturligvis hjælpe alt det, de kan. Følgende metoder har vist sig at virke:

  • Kølige bideringe
  • Våde vaskeklude til at gumle på
  • Særlig tandgel med f.eks. kamille og lokalbedøvende creme
  • Masser af væske
  • Massagebideringe eller -børster

Også selvom de er meget populære: Ravkæder og kolde, hårde fødevarer anbefales ikke, da der er risiko for, at barnet pådrager sig kvæstelser, sluger genstanden eller får åndenød.
Baby holds towel to her cheek

Mundens vigtige rolle

Det er hurtigt at forklare, hvorfor forældre og børn går så meget op i tænder: Mundområdet er følsomt og er vigtig for en række funktioner og evner:


1. Vejrtrækning

En sund vejrtrækning gennem næsen fungerer kun, når alt er i orden i munden. Vær opmærksom på, om din øjesten kan lukke læberne helt sammen – tal med en læge, hvis det ikke er tilfældet.


2. Tygning

For at det senere bliver en sund fornøjelse at spise, skal tyggemusklerne trænes fra en tidlig alder, f.eks. med bidelegetøj. Det kan hindre denne ”træning”, hvis barnet trækker vejret gennem munden eller konstant sutter på tommelfingeren.


3. Synkning

I de første leveår har barnet tungen mellem tandrækkerne, når det synker. Senere ligger tungen mod ganen. Det er først og fremmest vigtigt for sprogudviklingen.


4. Smagssans

Spædbørn har 5 gange så mange smagsløg på tungen som voksne. De oplever derfor sødt, salt, surt og bitter meget mere intensivt.

5. Tale

Mundsundhed og tandudvikling er også en faktor, når barnet skal lære at tale. Talen afhænger nemlig ikke kun af åndsevnerne, men også af de rigtige bevægelser i mundområdet.


6. Følesans.

Nerveenderne i munden og læberne er noget at det mest følsomme på kroppen. Det er netop derfor, at babyer kommer alt i munden – det er deres måde at lære verden at kende på.


Og: Glem ikke, at allerede inden den første tand er kommet frem, er regelmæssig mundhygiejne vigtigt for dit spædbarn!.

Fotos: Unsplash

Kilder:

1) https://www.mambaby.com/fileadmin/media/brochures/Consumer_Deutsch/Broschuere_Entdecke-die-Welt-der-Mundhygiene.pdf