28 dage lang, ægløsning på dag 14 – sådan ser standardcyklussen ud. Eller? Kvindens fertilitet er et meget komplekst emne. I medicinsk henseende er den ”normale” cykluslængde mellem 23 og 35 dage1. Ægløsningen finder heller ikke altid sted præcist i midten. Mange kvinder bemærker udsving i cykluslængden, der kan skyldes hormonændringer i forskellige livsfaser, stress, miljøskift eller andre forhold. Det er som udgangspunkt ikke et problem, men hvis man gerne vil være gravid, er det godt at vide følgende: Hvordan ved man hvilke af cyklussens dage, man kan blive gravid på?
Hvornår er en kvinde mest frugtbar?
De fleste graviditeter sker ved samleje på ægløsningsdagen eller de to dage inden2. Hvis man kender sin krop og tegnene på ægløsning, bliver det noget lettere. Og ikke nok med det: Hvis en masse hyggestunder i soveværelset ikke resulterer i en graviditet, kan det hjælpe at holde styr på cyklussen, så man nemmere kan spore sig ind på årsagen. Men først det mest ideelle: På et tidspunkt i cyklussen finder ægløsningen sted. Hvordan ved man, hvornår det er?
Hvad er tegnene på ægløsning?
- Skedesekretet ændrer sig: Fra hvidligt og klæbrigt til flydende og/eller elastisk
- Andre forhold vedrørende skeden: Måske får du en fornemmelse af, at noget ”løber”, og skeden bliver hurtigere våd ved sex
- Trykken eller stikken i underlivet – det kan være i midten, i venstre eller højre side (underlivssmerter)
- Livmoderhalsen er blødere og let åben
Forskellige metoder till cyklusovervågning
Cyklusovervågning kan udføres med forskellige metoder. I 1920’erne fandt lægerne Ogino og Knaus en sammenhæng mellem ægløsning og tidspunktet for næste menstruation – grundstenen til kalendermetoden var lagt7. Denne variant er dog ikke særlig pålidelig, hvis cyklusserne varierer i længde.
Senere fandt man sammenhængen mellem kropstemperaturen og ægløsning. Man kom allerede i midten af det 19. århundrede frem til, at det er nemmere at blive gravid, når skedesekretet er særligt tyndtflydende.
Lægerne John Billings og Josef Rötzer fandt så i 1950’erne ud af, at kvinderne selv kunne holde øje med, hvornår de var mest frugtbare. Rötzer videreudviklede temperatur- og livmoderhalsslimmetoden til den såkaldte ”symptotermale metode”.7
Kvinder, der nøje holder øje med deres cyklus, får med tiden ofte en god fornemmelse af egne kropssignaler uden målinger – uden korrekte temperaturanalyser, er de ikke velegnet til brug som prævention, men kan sagtens bruges til at øge chancerne for graviditet.
Sådan kan cyklusovervågning hjælpe ved problemer
En sådan fremstilling af cyklussen er særligt praktisk i forbindelse med den symptotermale metode, når kvinden har problemer med at blive gravid. Ved hjælp af temperaturkurven og andre data kan du f.eks. fastslå, om en ægløsning overhovedet finder sted samt, hvor lange de to dele af cyklussen er.
For at det befrugtede æg kan sætte sig fast, er det afgørende, at perioden mellem ægløsning og menstruation (den såkaldte lutealfasen eller den luteale fase) er lang nok. Ikke alle cyklusser, der er 28 dage lange og tilsyneladende perfekte, er cyklusser, hvor man kan blive gravid: Det kan f.eks. være, at ægløsningen finder sted meget sent, og at den anden halvdel af cyklussen er for kort. Hvis den høje temperatur varer i mindre end 10 dage, er cyklussen muligvis ikke frugtbar.8 Hvis det konstateres, at tiden efter ægløsning er meget kort, kan lægen tjekke specifikt for progesteronmangel i blodet.
Cyklusovervågning kan også hjælpe ved problemer med fertiliteten, så årsagen og den rigtige behandling hurtigere kan findes. Derudover er det også en skøn følelse for mange kvinder at lære sin egen krop at kende!
Fotos: Shutterstock, Unsplash
Kilder:
1 Natürlich und sicher – Das Praxisbuch: Familienplanung mit Sensiplan, Arbeitsgruppe NFP, 20. Auflage, Trias Verlag, ePub Pos 407
