En planlagt graviditet er det største ønske for mange kvinder og par. Men det er ikke helt enkelt at vide, hvornår det er mest optimalt at starte en familie. Beslutningen vil ikke blot være afgørende for forældrenes liv, men også barnets. Der er en masse ting, man skal overveje. Vi har talt med Dr. Alexandre Sasaoka, der er medicinsk leder af Clínica Gesta i São Paulo, Brasilien, om vanskelighederne forbundet med en planlagt graviditet.
Ønsket om forplantning er et urinstinkt: Det er den eneste måde, hvorpå vi som art kan overleve. Beslutningen om en graviditet er dog ikke så enkel, som at bestille noget at drikke på en café. Der er meget, der kan komme i vejen. Nogle ting har vi ingen indflydelse på, f.eks. virkningerne af en stresset hverdag, det hektiske byliv eller en høj grad af luftforurening. Andre faktorer afhænger af vores egne valg og handlinger, såsom kost, rygning, indtagelse af alkohol, rekreativt stofbrug, motion og vores alder, når vi forsøger at få et barn.
I de industrialiserede lande udskyder kvinder i stigende grad det at få børn, af hensyn til deres karrierer eller andre livsstilvalg. I USA 20% af de gravide i dag mellem 30 og 40 år gamle.1 Denne andel er steget gennem årene.
Dr. Sasaoka fastslår: ”Når man tænker på, at fertiliteten falder med alderen, dvs. sandsynligheden for at blive gravid falder for hvert år, er antallet af kvinder og par, der forsøger at få børn i den alder, ret højt.”
En anden faktor er en generelt dårligere sundhedstilstand og dårlig fysisk form. I de seneste 50 år er problemet med overvægt blevet enormt udbredt; man går i øjeblikket ud fra, at 1,5 milliard mennesker er overvægtige verden over. Heraf er 300 millioner kvinder, der menes at lide af fedme. Derudover anslog Verdenssundhedsorganisationen i 2014, at ca. 20% af alle kvinder i verden ryger, og tendensen er stigende.2 Udover en række andre skadelige virkninger, medfører rygning også hormonelle forandringer, der påvirker fertiliteten direkte.
Mænd og kvinder reagerer helt forskelligt på forestillingen om at blive forældre - og planlægningen af en graviditet. Den tvivl og de spørgsmål, det afstedkommer, kommer også meget forskelligt til udtryk hos de to køn. Beslutningen om at få et barn er jo ingen garanti for, at graviditeten også lykkes. Den utålmodige venten på et positivt resultat – eller blot en fast overbevisning om, at det er lykkes denne gang – kan sætte forholdet på prøve.
Dr. Sasaoka har gjort en interessant observation: ”Når det ikke lykkes at blive gravid, øges angsten og usikkerheden, som månederne går, og så kan bebrejdelserne komme – også når ingen af parterne er skyld i det. Det giver en overvældende følelse af hjælpeløshed, fordi man gik ud fra, at det er det nemmeste og mest naturlige i verden at blive gravid“. Der går tusinde tanker gennem hovedet:
Det kan måske være en hjælp for parrene at have nogle fakta på hånden. Sandsynligheden for at blive gravid er i gennemsnit 38% pr. månedscyklus. Ser man på et tidsrum på 12 cyklusser, ligger den på 98%.3 Med andre ord: Bliv ved med at prøve.
Når det gennem længere tid ikke er lykkes at blive gravid, findes muligheden for kunstig befrugtning. Men inden da skal parrene først se, om chancerne for graviditet kan øges på naturlig vis ved ændring af vaner og livsstil. De mange direkte negative påvirkninger omfatter alder, rygning, fedme, endokrine sygdomme, gynækologiske sygdomme, psykologiske traumer og meget andet.
Infertilitet er naturligvis også en mulighed. Infertilitet er en medicinsk anerkendt tilstand, der defineres på følgende måde: Når en kvinde i 12 måneder har haft hyppigt, ubeskyttet samleje og ikke er blevet gravid – 6 måneder for kvinder over 35 – anses de for infertile.4 Hvis der ikke er andre grunde til, at det er svært at blive gravid, kan medicinske undersøgelser fastslå, om man faktisk er infertil.
Alt efter årsagen til infertiliteten, er der mange forskellige metoder: Man kan starte med den simple metode at skemalægge seksuallivet, derefter er der mulighed for kunstig befrugtning og stimulering af æggestokkene - samt komplekse indgreb som in vitro-befrugtning og ægdonation. Med andre behandlingsmetoder kan man foretage anatomiske indgreb på kvinden eller manden, såsom korrigering af årebrok, refertilisering af steriliserede kvinder og udvidelse af fødselskanalen.
Par bør begynde med at besøge en gynækolog, for at fastslå de grundlæggende betingelser for reproduktion. Man kan allerede her også overveje, hvor mange børn man ønsker. Dette omfatter en gennemgang af de faktorer, der kan forhindre en graviditet, rådgivning eller relevant behandling. Hos mænd spiller alderen stort set ingen rolle i forhold til fertilitet, men det gør den i høj grad hos kvinder. Dr. Sasaoka minder os om, at den menneskelige biologi er en kraft, som vi ikke kan tilpasse efter behov: ”Kvindens alder er omvendt proportional med sandsynligheden for at blive gravid - og direkte proportional med risikoen for fostermisdannelser. Jo længere du venter, jo mindre er chancen for, at det lykkes.”
American College of Obstetricians and Gynecologists har fundet ud af, at sunde par i alderen 20 til 30 år har en chance på mindst 25%, for at blive gravide i en vilkårlig månedlig cyklus. For par omkring på 40 år, er sandsynligheden kun 10%. Det kan man måske bruge som tommelfingerregel.5 For par, der gerne vil være gravide, kan det være en hjælp at have sex i perioden omkring ægløsning og derefter vente et par dage, så manden kan producere tilstrækkeligt med sunde sædceller. Så øges sandsynligheden for en vellykket, spontan graviditet.
Når det er blevet konstateret, at der er et hormonelt problem, er der til både mænd og kvinder en række tests og behandlingsmuligheder - f.eks. AMH-testen (Anti-Müllersk Hormon) til at udfærdige et spermogram, eller en hysterosalpingografi.
Photos: Unsplash
Kilder:
1 Tal fra den amerikanske myndighed, CDC (Centers for Disease Control and Prevention), 2019. Infertility FAQS. https://www.cdc.gov/reproductivehealth/Infertility/index.htm CDC FAQS 2019
2 Oplysninger fra WHO, 2014. Fact sheet: obesity and overweight. http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs311/en/ WHO Fact Sheet 311. 2014
3 Gnoth C., 2003 = Gnoth, C. (2013). Natural fertility of a couple and epidemiological aspects of subfertility. Federal Health Gazette - Health Research - Health Protection, 56 (12), 1633–1641. doi: 10.1007 / s00103-013-1852-9
4 Fertil Steril, 2013 = Definitions of infertility and recurrent pregnancy loss: a committee opinion. (2013). Fertility and Sterility, 99(1), 63. doi:10.1016/j.fertnstert.2012.09.023
5 Oplysninger fra ACOG (American College of Obstetricians and Gynecologists), 2020. Evaluating infertility. https://www.acog.org/patient-resources/faqs/gynecologic-problems/evaluating-infertility
