Du er nu gravid i 5. måned og – i hvert fald teoretisk set – i graviditetens bedste tid. Hvorfor det er sådan hos mange gravide, hvorfor mange også stadig kæmper med kvalme og hvad der sker med dit barn i 18. graviditetsuge, kan du læse her.
Kroppen og foster uge 18
Størrelsen på foster i uge 18 12,5-14 cm langt og vejer ca. 150-190 g.
Din baby bevæger sig meget og arbejder videre på udviklingen af hjernen, nerver og muskler. Den træner desuden at suge på fingeren, griber efter navlestrengen og lytter til dig. Men det er ikke det hele: Den sparker og slår kolbøtter, gaber, sluger fostervand, åbner munden og strækker måske endda tungen ud. Alt prøves. Fra nu af vokser barnet i et enormt tempo – det kan derfor godt være, at du er mere sulten end normalt.
Dit barn er nu cirka på størrelse med et granatæble.
De første tegn på brystvorter ses nu, og hos både drenge og piger vokser brystkirtlerne. Hos pigerne er der i 18. graviditetsuge allerede anlæg til æggestokke med alle ægceller! Dette ”lager” af ca. 5 mio ægceller rækker til hele hendes frugtbare voksenliv, for de dannes – i modsætning til sædceller – ikke løbende undervejs.
Hvordan har du det som 18 uger gravid?
Maven er endnu ikke i vejen, hormonerne har udjævnet sig, og graviditeten ”går fremad” – mange gravide nyder denne tid i 2. trimester. Hos andre plager kvalmen ligesom før, eller der dukker andre graviditetsgener op.
Hvordan kan det være, at mange gravide stadig lider af kvalme?
Årsagerne til kvalme er ikke helt klare, der kan være forskellige grunde hertil. I starten af graviditeten antager man, at hormoner som det stærkt stigende HCG-niveau og stigende progesteron fremkalder kvalme. I 18. graviditetsuge er det dog stadig ca. 10 % af de gravide, der lider af kvalme og opkastninger.
Også blodsukkerniveauet kan spille en rolle. Det hjælper mange gravide at snacke regelmæssigt og især kulhydratrige ting som brød, tørret frugt eller nøddeblandinger. Også kredsløbet kan fremkalde ubehag og svimmelhed. Det ændrer sig også på grund af hormoner og den stigende mængde blod.
Måske kan for lidt søvn og for meget stress fremme svimmelheden. Tilstanden er naturligvis meget belastende for gravide – tag en snak med din læge, om hvad du i din situation kan gøre. Måske er det en lille trøst, men svimmelhed under graviditeten skader normalt ikke dit barn. Kun i virkeligt svære tilfælde kan det være nødvendigt at behandle med elektrolytter og væske på sygehuset.
Hvad gør man ved svimmelhed i graviditeten?
Den større blodmængde giver dit hjerte og kredsløb en hel del arbejde. Hvis du rejser dig hurtigt op, kan det sortne for øjnene. Udover at rejse sig forsigtigt kan følgende også hjælpe mod svimmelheden:
- Drik tilstrækkeligt, så dit kredsløb stabiliseres
- Spis regelmæssigt – hav altid små snacks som frugt, nødder eller druesukker i nærheden
- Læg benene op, når du føler dig svimmel – helst når du ligger ned, men det hjælper også, når du sidder
- Bevæg fødderne i cirkler for at fremme blodtilførslen
- Tag det hele lidt roligere, og tag dig god tid til at gøre ting