I slutning af 2. trimester kan der opstå nogle ikke særligt dramatiske, men trælse graviditetsgener. Hertil hører forstoppelse og hæmorider. Hvorfor du nok ikke er alene her, hvad du kan gøre uden at tage medicin, og hvad der ellers sker i 23. graviditetsuge, kan du læse her.
Kroppen og foster uge 23
Størrelsen på foster i uge 23 28 cm langt og vejer ca. 450-500 g.
At blive større og tage på er lige nu din babys største opgave. Flere og flere organer modnes, og dit barn træner koordineringen af hænder og fingre. Også det at sutte trænes ligesom før, for også efter fødslen at kunne mætte det store suttebehov.
Under de lukkede øjenlåg kan man begynde at se øjenbevægelserne.
Dit barn er nu cirka på størrelse med en honningmelon.
Soverytmen udvikles yderligere og tilpasses måske endda din. Det kan også være, at dit barn er særligt aktivt, når du lægger dig. Mange babyer falder så også i søvn igen, når der har været stille et stykke tid. Høj musik og larm kan vække barnet – også selvom lyden kun høres dæmpet gennem fostervandet.
Hvordan har du det som 23 uger gravid?
Vægtøgningen er i gennemsnit nu ca. et halvt kilo om ugen. Din krop har brug for ca. 500 kcal mere til jer to. Det er ikke meget, når man omregner i søde sager – men en hel del i frugt og grønt! Sammen med mager protein og fuldkornsprodukter kan du dermed gøre meget godt for dig selv og dit barn via kosten i graviditeten. Bælgfrugter er meget nærende, da de består af tunge kulhydrater, protein, mange sekundære plantestoffer og kun lidt fedt. De kan dog også føre til oppustethed, som især gravide med tilbøjelighed til forstoppelse ikke har lyst til. Prøv evt. med en lille mængde, om du tåler linser, bønner, soja osv.
Med megen væske hjælper du dit kredsløb og din fordøjelse godt på vej. Også bevægelse hjælper på en træg mave. Forstoppelse kan sammen med en øget blodmængde og hormonbetingede ændringer i blodkarrene føre til en anden ubehagelig gene under graviditeten: Hæmorider.
Næsten halvdelen af alle gravide oplever dem, ofte i en mild form – du er altså ikke den eneste med det problem!
Alle mennesker har hæmorider – disse sidder normalt i anus og lukker for denne sammen med lukkemusklen. Generne opstår først, når de bliver forstørret. Der er forskellige grader af hæmorider. I første trin er de forstørret, men befinder sig stadig inde i anus. I andet trin hvælver de udad, når du presser, og i tredje trin forbliver de mærkbare udenfor anus.
Enkle råd mod hæmorider i graviditeten (helt uden medicin) er:
- Fuldkornsholdig kost
- Drik meget vand og te uden sukker
- Bevæg dig ofte
Hvis hæmoriderne er ubehagelige, klør og/eller svier, kan du få ordineret en salve. Hos de fleste gravide forsvinder de forstørrede hæmorider af sig selv efter fødslen. Også selvom det er et ubehageligt emne, er det bedst at tale med din læge om, hvad du kan gøre for at undgå problemet.
Foto: Shutterstock