Gravid Uge 33 | Graviditet & Foster Uge 33 - MAM Baby
Gravid kvinde sidder på sofaen og holder et par babysko foran maven

graviditetsuger

Gravid Uge 33

9. graviditetsmåned er i gang


Selvom du nu er i 9. måned, er der alligevel et stykke til den beregnede termin. Den samlede graviditet varer som regel 10 måneder – og du er altså nu cirka midt i 3. trimester. Hvad der sker med din baby, hvorfor du bør spise olie, og andre vigtige informationer om 33. graviditetsuge får du her.

Kroppen og foster uge 33

Størrelsen på foster i uge 33 43 cm langt og vejer ca. 1900-2000 g.
Dit barns lunger har udviklet sig meget. Ved en for tidlig fødsel har dit barn nu rigtigt gode chancer for at overleve udenfor livmoderen, uden hjælp. Immunsystemet gør også gode fremskridt. Moderkagens barriere bliver stadig mere åben, så barnet kan forsynes med antistoffer fra moren. 

Hvis du venter en dreng, er testiklerne nu på plads i pungen. 

Dit barn er nu cirka på størrelse med en bladselleri.

Dit barn er nu cirka på størrelse med en bladselleri.

Det er nu, at den lille placerer sig med hovedet nedad som forberedelse til fødslen. De prodromale sammentrækninger hjælper barnet med at falde længere ned, inden veerne begynder. 

Det er vigtigt at være opmærksom på barnets bevægelser, da det er et tegn på, at barnet har det godt, hvis du kan mærke, at det bevæger sig. Du skal helst kunne mærke barnet bevæge sig helt op til det tidspunkt, hvor du går i fødsel og under fødslen! Stol altid på mavefornemmelsen, og kontakt jordemoderen eller fødeafdelingen, hvis du er bekymret eller bemærker en ændring i barnets normale bevægelsesmønster.

Hvordan har du det som 33 uger gravid?

Plukveer mærkes ofte som trækninger i bækkenet og ryggen. De hjælper med til, at barnet kommer dybere ned i bækkenet. Det kan også betyde, at din mave ændrer udseende. Denne ændring af barnets stilling har også en stor fordel for dig: Du kan igen bedre trække vejret. Til gengæld kan trykket på blæren stige (men det har du i mellemtiden måske bare vænnet dig til, eller?!).
Du skal kontakte din læge, hvis du får smerter i den øverste del af maven, der opstår blødninger, eller du får vandigt udflåd, eller du meget pludseligt tager meget på, eller får megen væske i kroppen. Det kan alt sammen være tegn på en graviditetssygdom. Risikoen er ganske lille, men en ekstra kontrol for at være sikker kan ikke skade.
I de sidste uger bliver listen med graviditetsgener ikke ligefrem kortere – hvil dig, så ofte ud kan. Kan du mon få din partner til at forkæle dig med en dejlig fod- eller rygmassage? Stort tillykke! Hvis du ikke er så heldig, er det også noget, man kan købe sig til. Da maven nu stort set hele tiden er i vejen, er især en fodpleje med massage godt, og du slipper selv for plejearbejdet. 

Apropos pleje: Du kan nu begynde at udstrække musklerne i mellemkødet (vævet mellem skede og anus), så du forbereder skeden på fødslen og forebygger mellemkødsbrist.


Hvordan bruger man mellemkødsmassage som fødselsforberedelse?

  • Vask hænderne grundigt, så du undgår bakterieinfektioner.   
  • Kom lidt olie (fx mandelolie, olivenolie eller speciel massageolie ) på fingrene.
  • Stræk med dine fingre i strygende, cirklende og trækkende bevægelser skedeindgangen og mellemkødet i nogle minutter. Du må gerne trække hårdt, men det må ikke være smertefuldt – vævet skal ikke tage skade. Hvis du er usikker, kan din læge vise dig, hvordan du gør.

Målet er at gøre huden mere smidig og at vænne sig, hvordan til udstrækningen føles. Når du er godt forberedt, kan du være mere afslappet i fødslen – og jo bedre du føler dig, desto bedre kan fødslen forløbe. 


Foto: Shutterstock