At tage på i vægt står som tidligere hele tiden øverst på babys to-do-liste – ligesom at modne lungerne yderligere. Hvad der ellers sker i 35. graviditetsuge, hvilke undersøgelser der evt. skal ske i slutningen af 3. trimester, og hvilke fem ting, du absolut skal have i huset, kan du læse her!
Kroppen og foster uge 35
Størrelsen på foster i uge 35 46 cm langt og vejer ca. 2400 g.
I den sene del af graviditeten foretages ofte 3 særlige undersøgelser for at kontrollere hvordan barnet har det, og om organerne fungerer, som de skal:
#1 Beregning af mængden af fostervand
Ved hjælp af ultralydsscanning måles forskellige steder, hvor meget fostervand, barnet er omgivet af. Af disse værdier skønnes den samlede mængde af fostervand. Hvis den er for lav, kan det være et tegn på, at babyens stofskifte eller nyrerne ikke arbejder korrekt.
#2 Dobbelt ultralydsscanning
Farvedobbelt sonografi er en speciel form for ultralyd, hvor man kan se funktionen af forskellige blodkar. Den tjekker blodtilførslen til og fra livmoderen, moderkagen og i babyens hoved. Meget store blodkar og huller i målingen af blodtrykket kan tyde på problemer eller manglende tilførsel.
#3 CTG-undersøgelse (cardio-toco-grafi)
Med CTG måles hjerteslag og veer, man taler også om at få ”kørt en strimmel”. Her kontrolleres både babys hjerteslag og livmodermuskulaturen. En sådan undersøgelse sker som regel kun ved fødslen eller lige omkring fødselsterminen, men også ved mistanke om for tidlige veer eller i forbindelse med en vending udefra. Under fødslen bruger man CTG til at holde øje med, hvordan barnet har det under veerne. CTG indeholder to linjer: Den ene viser barnets hjertefrekvens og den anden livmoderens aktivitet.
I livmoderen er barnet hjertefrekvens ca. 120-160 slag i minuttet. Når fosteret bevæger sig, eller ved ydre påvirkning, accelererer hjerteslaget på et sundt barn. Når man ser på en CTG, holder man øje med om takten stiger eller falder. Det er ikke nemt at aflæse, og sker ofte ved hjælp af it-programmer – og gerne også i kombination med erfarne fødselshjælpere.
Dit barn er nu cirka på størrelse med et salathoved.
Hvordan har du det som 35 uger gravid?
Mange gravide kan bedre slappe af, når de langsomt får alt klar til babys ankomst. Mange går endda i gang med den helt store renovering og dekoration – redebygningen. Hold lidt igen: Du bør ikke løfte tunge ting, og overlad malingen til nogle andre: Det kan hverken anbefales at klatre på stiger eller indånde malerlugt i 3. trimester af graviditeten.
Vigtige ting, som du bør have i huset, inden fødslen:
- En soveplads til babyen
- En sovepose
- En autostol til turen hjem
- Bleer til nyfødte
- Et sæt tøj (langærmet body og bukser eller strømpebukser) til turen hjem
- Sutteflaske + modermælkserstatning (hvis amningen ikke kører fra start af)
Du skal selvfølgelig bruge mere tøj som fx en (afhængig af bopæl og årstid tynd eller tyk) kyse, pusleunderlag osv. – men disse ting kan man godt undvære lige de første dage eller hurtigt få købt, hvis man mangler. Hvis man ikke har særlige ønsker til farve og model, kan man faktisk også købe sin barnevogn ”i sidste øjeblik”.
Det er vigtigt, at du så vidt muligt undgår stress i de sidste uger og i fred og ro kan forberede dig på fødslen. Fødselsforberedelseskurser kan være en god idé, ligesom også graviditetsyoga, åndedrætsøvelser og naturligvis en snak med din læge om de kommende undersøgelser og fødslen.
Foto: Shutterstock