Gravid Uge 9

Du er i 1. trimester, i 9. graviditetsuge og dermed i starten af 3. måned! Hvordan babyen udvikler sig, hvorfor den ikke længere er en embryon, og hvordan graviditeten kan påvirke din krop, fortæller vi dig her.

Kroppen og foster uge 9

Langsomt retter den lille orm sig ud, slår kolbøtter, og de første detaljer viser sig: Fingre og tæer udvikles. Alle organer er nu udviklet, og derfor taler fra man nu af ikke længere om en embryon, men om fosteret.

Dit barn er nu cirka på størrelse med et kirsebær.

Organerne er i øvrigt ikke bare anlagt, de fungerer til dels også: Leveren er allerede begyndt at danne blod, hjertet slår flittigt og nyrerne modnes.

Det sker også hos fosteret:

• Hidtil havde embryonen ingen knogler – nu begynder knogledannelsen langsomt i armene.
• Øjnene sidder stadig ude på siden af hovedet, men de er allerede dækket af øjenlåg.
• Ørerne med øremuslinger rykker hen på det ”rigtige” sted på hovedet.
• Hvis du venter tvillinger, kan man nu set det på ultralydsscanningen.

Størrelsen på foster i uge 9 16-24 mm langt og ca. 7 g let.

Hvordan har du det som 9 uger gravid?

Kvalme gør sig for mange gravide virkelig gældende nu – og sådan fortsætter det ofte indtil ca. 12.uge. Også lugte- og smagssansen er mere følsom  end normalt. Og det påvirker ikke alene tilbøjeligheden til kvalme, men også spisevanerne. Selv ens livret kan pludselig slet ikke smage godt.

Niveauet af graviditetshormonet HCG er nu på sit højeste – det kan føre til, at graviditetsgener som træthed og morgenkvalme optræder mere hyppigt.

Din livmoder er nu cirka på størrelse med en appelsin. Den har heller ikke brug for så meget mere plads, men derfor kan kjolen godt stramme lidt om livet. Det skyldes hos mange kvinder en hormonelt betinget oppustethed. Det højere progesteronniveau svækker nemlig den glatte muskulatur – og det påvirker også mave-tarm-kanalen og karvæggene. Følgerne kan udover forstoppelse også være halsbrand og åreknuder.

Halsbrand i graviditeten er meget almindeligt og optræder hos mange gravide især i det sidste trimester, på grund af trykket på maven. Et tegn kan også være ondt i halsen i starten. Det kan lindre at ligge lidt højere. Flere mindre måltider og at undgå at spise et stykke tid, før du går i seng kan ligeledes mildne symptomerne.

Ændringer i kredsløbet, så babyen får tilstrækkeligt med ilt, kan betyde, at du selv hurtigere bliver stakåndet. Åndedrættet hos gravide øges allerede nu med op til 40 %!² Det er derfor ikke unormalt at miste pusten, hvis du går hurtigt.

Hvis du undersøges med ultralyd, sker det på det her tidspunkt som regel stadig via skeden og ikke på maven. Med lidt held kan du se din baby, hvordan den slår kolbøtter og svømmer i fostervandet.

Hvilke forebyggende tilbud, der findes, afhænger af forskellige ting. Spørg din jordemoder eller læge, hvornår du har krav på forskellige undersøgelser, og hvilke andre, frivillige, undersøgelser, der findes.

Specielt prænatal diagnostik er ikke altid så enkelt – der er flere muligheder for allerede før fødslen at undersøge, om babyen har gendefekter eller misdannelser.

Der findes følgende muligheder for prænatal diagnostik:

• Nakkefoldsmåling
  Her undersøges via ultralydsscanning væskeansamlingen i fosterets nakke. Hvis den overstiger en vis værdi, kan det være tegn på en kromosomafvigelse (fx Downs syndrom). Yderligere undersøgelser kan give flere oplysninger.
• Kombineret test
  Her kombineres resultatet af nakkefoldsmålingen med en blodprøve fra moren. Undersøgelsen skal helst ske i 11. graviditetsuge.
• Moderkagebiopsi
  Dette er en invasiv metode: dvs. at der indføres en nål gennem maven eller skeden og udtages celler fra fosteret til undersøgelse.
• Tripletest
  En blodprøve fra moren undersøges for om barnet har Downs syndrom. Testen er blevet tilbudt i Europa siden 2012 og er meget sikker, men ikke 100 % pålidelig.

De fleste af disse test kan gennemføres omkring 11./12. graviditetsuge – de er dog hverken nødvendige eller obligatoriske. Moderkagebiopsi medfører som invasiv metode desuden også en risiko for abort. Også derfor kan det være en god idé at gøre sig nogle tanker om, om man ønsker at gøre brug af en af disse test, og hvad resultatet vil betyde for en.

Kilder:

https://www.medizin-transparent.at/bluttest-down-syndrom/

Foto: Unsplash