Tegn på fødsel | Tegn på at fødsel nærmer seg – MAM Baby
Ekspertråd
Woman lying in hospital bed holding her newborn baby in her arms

Fødsel

Tegn på fødsel

Hvordan ved man, at fødslen er umiddelbart forestående, og hvordan indstiller man sig på det?


Hen mod graviditetens slutning kan mange kvinder næsten ikke vente på, at barnet bliver født. Den stadig større mave kan nemlig gøre hverdagen rimelig besværlig. Der kan forekomme sammentrækninger, og du ønsker selv, at fødslen snart går i gang. Men hvordan ved man, at nu er det tid? Det har vi spurgt jordemoder Katie Hilton om.

MAM: Hvordan ved jeg, at fødslen er nært forestående?

Katie Hilton: Et par dage før fødselsveerne sætter ind, kan der komme en øget mængde vaginaludflåd, der kan være lyserødt, brunt eller lidt blodigt. Det kalder man for en ”tegnblødning”. Den øgede mængde udflåd skyldes løsning af en slimprop, der gennem hele graviditeten har holdt livmodermunden lukket. Løsningen af slimproppen er et tegn på, at der er forandringer i livmodermunden: Vævet bliver tyndere, og livmodermunden udvider sig. Nogle kvinder mærker også, at maven synker. Det vil sige, at barnet glider længere ned i bækkenet. Vandet kan gå, hvilket kan medføre sammentrækninger (det skal helst ikke ske). Rygsmerterne mindskes hos nogle mødre, man føler trang til at tisse og har tendens til diarré. Regelmæssige sammentrækninger, der kommer med stadig kortere mellemrum og bliver stadig stærkere, er et tydeligt tegn på, at fødselsveerne er begyndt. Livmodermunden åbner sig under sammentrækningerne.


MAM: Hvordan føles veer?

Katie Hilton: Alle mødre opfatter det forskelligt. Når livmoderen trækker sig sammen, kan det medføre smerter i ryggen eller bækkenet, der måske kan minde lidt om menstruationssmerter. Sammentrækninger på grund af fødselsveer optræder regelmæssigt, med stadig kortere mellemrum, og bliver samtidig stærkere.


MAM: Hvordan kan jeg skelne mellem harmløse plukkeveer og fødselsveer?

Katie Hilton: Rigtige fødselsveer går ikke væk igen, når man ændrer stilling, bevæger sig eller ligger ned. Disse veer bliver stadig stærkere og regelmæssige, dvs. at de kommer med regelmæssige mellemrum. Falske veer, de såkaldte plukveer eller Braxton-Hicks-veer, forekommer typisk med uregelmæssige mellemrum og aftager efter et stykke tid, hvis man lægger sig ned. Rigtige veer begynder som regel i ryggen og bevæger sig fremad, mens falske veer normalt kun kan mærkes i forreste del af kroppen.


MAM: Hvorfor er det vigtigt at vide, når det er rigtige veer?

Katie Hilton: Man skal kunne kende forskel på rigtige og falske veer for at vide, hvornår man skal ringe til jordemoderen, eller skal køre på hospitalet for at få professionel hjælp og støtte, mens du gør dig klar til fødslen. Når sammentrækningerne forekommer tidligt i graviditeten, skal moderen straks søge hjælp for at mindske risikoen for tidlig fødsel.


MAM: Hvad skal man forvente, når vandet går?

Katie Hilton: Hos nogle kvinder går vandet – dvs. fosterhinden brister – ved, at nogle få dråber væske løber ud af skeden, hos andre kommer en hel skylle. Fostervandet bliver ved med at lække, og moderen er nødt til at have et bind på, indtil barnet er født. Hver gang barnet skifter stilling, løber endnu en mængde fostervand ud af skeden. Fostervandet har normalt samme farve som hø, men kan være grønbrunt eller blodigt. Når vandet går, skal man være opmærksom på farven og straks kontakte hospitalet eller egen læge.


MAM: Hvad så, hvis vandet ikke går, selvom der er sammentrækninger?

Katie Hilton: Hos de fleste kvinder går vandet under veerne. Hvis det ikke er tilfældet, kan jordemoderen eller lægen foretage en ”amniotomi”. Herved punkteres fosterhinden, idet der indføres en amnihook, der er et instrument med en lille krog, i fødselskanalen, hvormed fosterhinden gennembrydes.


mother holding newborn in her arm after birth

MAM: Hvornår skal man tage på hospitalet?

Katie Hilton: Når veerne forekommer regelmæssig med 5 minutters mellemrum og varer mindst 60 sekunder, skal man tage på hospitalet eller ringe til lægen. Men hvis man bløder, når vandet er gået, man er hjemme og føler sig utryg ved situationen eller er bekymret eller urolig, skal man søge hjælp.


MAM: Hvad sker der på hospitalet?

Katie Hilton: Så snart man er på hospitalet og fødslen er nært forestående, gennemgår man som udgangspunkt tre faser. Den første fase består af fødselsveer og består egentlig to dele: den ”latente” fase fra begyndelsen - og indtil livmodermunden er åbnet 4 cm. Dette kan tage flere dage, og sammentrækningerne er i nogle tilfælde kun svage og uregelmæssige. I den aktive vefase åbner livmodermunden sig 4-10 cm. På dette tidspunkt er veerne regelmæssige og meget udprægede: Nu er der sandsynligvis brug for læger og jordemødre.


MAM: Hvad sker der så?

Katie Hilton: Ved den aktive vefases afslutning begynder overgangsfasen. Måske mærker moderen et tryk på mellemkødet, og veerne bliver kraftigere. Herved indledes den anden vefase, som omfatter den egentlige fødsel. Den sidste fase omfatter afstødning af moderkagen, efter at barnet er født. Nu kan moderen slappe af, byde barnet velkommen til verden og glæde sig over lykønskninger fra familie og venner. Dette er den dejligste tid!

Katie Hilton, portrait

MAM-ekspert

Katie Hilton – jordemoder

Katie Hilton færdiggjorde sin uddannelse som RN Dip HE i voksensygepleje på Stafforshire University. Hun har ligeledes en Bachelor of Science BSc Hons i obstetrik. Katie Hilton kan se tilbage på 20 års erhvervserfaring som sygeplejerske og jordemoder i Storbritannien og Nordamerika. Derudover færdiggjorde hun i 2013 sin Master of Science med speciale i pleje i den offentlige sundhedssektor. I løbet af sin karriere har hun tilegnet omfattende erfaring inden for alle dele af obstetrikområdet, børne- og familiesundhedspleje, og hun brænder for at understøtte beslutningsprocesser og familier.

Foto: Shutterstock