Her har vi interviewet MAM-ekspert Camille Tallet, der er jordemoder og osteopat og som bor og arbejder i Lyon i Frankrig. Som uddannet og erfaren jordemoder og osteopat ved hun helt præcist, hvad kvinder og spædbørn har brug for under og efter graviditeten og fødslen. Hun giver os nogle interessante oplysninger om et emne, som vedrører mange kvinder.
At blive mor er en ganske grundlæggende, livsændrende begivenhed, der kan fremprovokere en mere eller mindre udpræget ængstelighed. Ængstelighedens omfang afhænger i et vist omfang af kvindens personlige omstændigheder, samt eksterne forhold og er meget forskellig fra kvinde til kvinde. Stress eller ængstelighed kan dog blive betydeligt mindre belastende, når man har indset, at man er stresset eller har angst. Når man oplever, at ens følelser bliver anerkendt og respekteret, er det første skridt mod at få selvsikkerheden og troen på sig selv tilbage.
MAM: Fortæl os ganske kort, hvornår i graviditeten der kan opstå stress, og hvilke følger det kan have.
Camille Tallet: Tja, en graviditet er et stort ansvar, og det mærker alle kvinder - men nogle mere end andre. Når man er stresset, lider ens personlige sikkerhedsfølelse under det, og det kan overføres til barnet, også selvom det slet ikke er født endnu.
MAM: Hvorfor det?
Camille Tallet: At være gravid er jo andet end fysiske forandringer. Som vordende mor, oplever man også psykologiske og sociale forandringer. De fleste kvinder siger, at moderskabet er den manglende brik i puslespillet og giver dem mere selvtillid. Dog kan denne periode med så omfattende omvæltninger og kaos også give en følelse af sårbarhed. Det er ikke usædvanligt. Man har en formodning om, at 20% af alle kvinder oplever ængstelighed under graviditeten.
MAM: Hvad betyder det for mor og barn?
Camille Tallet: Fagfolk, der beskæftiger sig med det perinatale område, har længe vidst, at stress spiller en rolle ved præmatur fødsel og lav fødselsvægt. Forsøg med dyr har i de sidste 20 år vist, at stress påvirker barnets udvikling. De gode nyheder er, at den moderlige omsorg kan modvirke nogle af de negative virkninger af ikke-genetiske ændringer. Man har gjort de samme observationer hos mennesker. Også her gør stress i tiden før fødslen moderen sårbar, hvilket påvirker barnets følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. Stress medfører derudover en højere risiko for fødselsdepressioner og posttraumatiske belastningsreaktioner, samt muligheden for en svær fødsel med efterfølgende behov for specialiseret pleje.
MAM: Skyldes stressen naturlige årsager, eller er den et produkt af ekstern påvirkning?
Camille Tallet: Det er en blanding af begge dele. Den afgørende faktor er dog, hvordan kvindens krop fungerer. Hvis moderen føler sig stresset, producerer hun en masse kortisol, og moderkagen kan ikke beskytte mod hormonets indtrængen. Udover kortisol afgiver livmoderen hormonet CRH (Corticotropin-Releasing Hormone), som videregives til fosteret. Vi ved, at CRH kan udløse veer, hvilket kan medføre en tidlig fødsel. Dette hormon udløser produktion af prostaglandinen og oxytocin, der kan føre til sammentrækninger i livmoderens muskler.
MAM: Hvilke følger har prænatalt stress?
Camille Tallet: Det kan man heller ikke sige generelt. Den enkelte kvinde opfatter graviditeten forskelligt. Men vi ved til gengæld en masse om forskellige årsager og virkninger. Vi ved bl.a., at CRH kan påvirke barnets neurale udvikling betydeligt i negativ retning, så det senere hen bliver let følelsesmæssigt påvirket, har en mangelfuld evne til selvregulering og lider af ADD. Dette påvirker ligeledes moderens velbefindende efter fødslen og øger risikoen for fødselsdepressioner. Prænatalt stress kan også medføre, at man forventer større smerter ved fødslen, men også at smerterne ved fødslen føles stærkere.
MAM: Er stress før fødslen egentlig altid noget negativt?
Camille Tallet: Det er et godt spørgsmål. Graviditet er som udgangspunkt altid en tid med omvæltninger, risici og ukendte faktorer. Det vil sige, at denne tid kan opfattes som stressende, men ikke altid har en skadelig effekt. Om stressen har en negativ indvirkning eller ej, afhænger af graden af omsorg og pleje, som moderen får før og efter fødslen. En anden ting er, at en vis grad af stress faktisk kan være positivt, idet både tilknytnings- og omsorgsinstinkterne aktiveres.
MAM: Hvordan kan vordende mødre bedst håndtere stress?
Camille Tallet: Følelsesmæssig støtte under graviditeten er altid godt - og bør være personlig fra et sundhedsfagligt synspunkt. Men der er ikke en løsning, der fungerer for alle. I dag er prenatale aftaler almindelige i sundhedsvæsenet, og formålet er at skabe et personligt rum, hvor alle kvinder kan diskutere deres behov, forventninger og bekymringer. Man får fra graviditetens begyndelse professionel støtte, så både mor og barn kommer sikkert gennem graviditeten. Prenatal pleje er en effektiv, forebyggende strategi i sundhedsvæsenet.
Når man tænker på, hvor store forandringer kroppen gennemgår, og at en helt ny og fascinerende del af livet begynder, er det heller ingen overraskelse, at en graviditet kan fremprovokere en vis grad af stress og endda ængstelighed. Men med den rette pleje og støtte fra omgivelserne, kan du effektivt håndtere dine følelser og fokusere på det lille mirakel i maven.
Foto: Shutterstock
Kilder:
Molénat, F. (2011). Naissances: pour une éthique de la prévention. Toulouse, France: ERES.
Molénat, F. (2009). Prévention précoce: petit traité pour construire des liens humains. Toulouse, France: ERES.
Van den Bergh, B. R. et al. (2005). Antenatal maternal anxiety and stress and the neurobehavioural development of the fetus and child: links and possible mechanisms. A review. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 29(2), 237–258.
Lang, A. J. et al. (2006). Anxiety sensitivity as a predictor of labor pain. European journal of pain (London, England), 10(3), 263–270.
Roegiers, L. & Molénat, F. (2011). Stress et grossesse: Quelle prévention pour quel risque?. Toulouse, France: ERES.
