De fleste spædbørn elsker sutten. MAM-eksperten Dr. Rebecca Slayton giver et par tips om den rigtige brug af sutter, for at forebygge fejludvikling af kæber og tænder.
”Først og fremmest skal forældre vide, at flere ting påvirker tandudviklingen - ikke kun brugen af sut. I nogle tilfælde spiller genetiske faktorer en rolle. Derudover har alle børn en sutterefleks, som også aktiveres uafhængigt af næringsindtaget, f.eks. ved at sutte på fingre, herunder tommelfingre, sengetæppet, yndlingslegetøjet.”
Da sutter er et vigtigt emne her hos os i MAM, har vi bedt Dr. Slayton fortælle os mere om brugen af sutter og deres indvirkning på en sund oral udvikling.
”Det er stærkt afhængigt af suttens kvalitet og form, og hvor længe og hvor ofte barnet har sutten i munden.”
Dr. Rebecca Slayton
Brug af sut over en længere periode, kan ifølge Dr. Slayton føre til skæv tandstilling, som et frontalt åbent bid og/eller krydsbid i tandsideområdet. Undersøgelser har vist, at brugen af sut efter andet eller tredje leveår kan føre til fejlbid for både de første tænder (mælketænderne) og de blivende tænder1.
Det klassiske spørgsmål
Spørgsmålet om, i hvilken alder barnet ikke længere bør bruge sut, er ikke helt enkelt at besvare. Mange forældre kender det: Har barnet først vænnet sig til sutten, vil den lille helst ikke slippe den igen. For os er spørgsmålet især, hvornår en afvænning er nødvendig eller i hvert fald tilrådelig.
I følge Dr. Slayton er alderen ca. to til tre år et godt tidspunkt. Det afhænger ikke mindst af typen af sut. Med sutter, der har et suttehoved med en smal suttehals, er sandsynligheden for et åben bid bevisligt lavere2. Man skal som tommelfingerregel gøre følgende: Tilstræb, at barnet ikke sutter på sutten for længe.
Sut kontra finger
Hvis barnet sutter på tommelfingeren eller andre fingre, er der større sandsynlighed for, at barnet senere får et decideret overbid. Hvis barnet sutter på tommelfingeren, kan brug af en sut af ringe kvalitet med bred suttehals medføre et åbent bid for fortænderne3,4. I begge tilfælde bliver ændringen af biddet større, jo længere tid barnet sutter på tommelfingeren eller bruger sut. Her anbefaler tandlæger en afvænning fra sutning, når barnet er mellem 2 og 3 år (gælder ikke næringsgivende sutning).
For forældrene er det store spørgsmål naturligvis, hvordan ved jeg, om jeg har valgt den rigtige sut? Hvad skal jeg være opmærksom på, og hvad skal man undgå?
Størrelsen er vigtig
Sutter kan fås i forskellige størrelser, afhængigt af alder eller barnets størrelse. De er enten fremstillet i ét stykke eller sammensat af flere enkeltdele. Men derudover skal du absolut sikre dig, at sutten har et skjold, der ligger ind mod ansigtet. Skjoldet skal være stort nok til, at barnet ikke kan sluge sutten, og at sutten ikke kan sætte sig fast i munden. Derudover må sutten ikke forhindre barnet i at trække vejret gennem næsen.
Derudover nævner Dr. Slayton også nogle andre ønskværdige egenskaber:
”Sutten skal helst have følgende egenskaber:
1. Et kæbeortopædisk formet suttehoved
2. Lufthuller, så der dannes mindst muligt fugt på huden
3. Et suttehoved af silikone eller latex
4. Et skjold af silikone, latex eller plastik uden BPA.
Referencer:
1. Lima A.A., Alves C.M., Ribeiro C.C., Pereira A.L., da Silva A.A., Silva L.F., Thomaz E.B. Effects of Conventional and Orthodontic Pacifiers on the Dental Occlusion of Children Aged 24-36 Months Old. Int. J. Paediatr. Dent. 2017; 27(2):108-119.
2. Wagner Y, Heinrich-Weltzien R. Effect of a thin-neck pacifier on primary dentition: a randomized controlled trial. Orthod. Craniofac Res. 2016;19:127–36.
3. Dogramaci EJ, Rossi-Fedele G. Establishing the association between nonnutritive sucking behavior and malocclusions: A systematic review and meta-analysis. J. Am Dent. Assoc. 2016; 147(12):926-934.
4. Warren J.J., Bishara S.E. Duration of nutritive and nonnutritive sucking behaviors and their effects of the dental arches in the primary dentition. Am. J. Orthod. Dentofacial Orthop. 2002; 121(4)347-56.
