Premature barn: For tidlig født

Egentlig havde man forestillet sig det sådan her: Det rødmossede barn på armen, familien er lykkelig, vi er hjemme efter et par dage. Ligesom alle andre. Men så falder det hele pludselig anderledes ud. Hvordan håndterer man det, når barnet kommer alt for tidligt? Og hvilke udfordringer er der først og fremmest?

Hvad er præmature/tidligt fødte børn?

I følge WHO’s definition anses1 børn, der fødes før den 37. graviditetsuge som for tidligt fødte. Alt efter, hvilken graviditetsuge barnet kommer til verden i, skelner man yderligere:

• Inden den 28. graviditetsuge: Ekstremt tidligt født
• 28. til 32. graviditetsuge: Meget tidligt født
• 32. til 37. graviditetsuge: Moderat tidligt født

Takket være nutidens medicinske muligheder, har børn endda allerede fra den 24. graviditetsuge en god chance² for at overleve. Risikoen for blivende skader på hjernen og/eller organer er dog større, jo tidligere barnet bliver født og jo ringere fødselsvægten er. For at skåne barnet bliver tidligt fødte (såvidt muligt) forløst ved kejsersnit.

Hvilke problemer kæmper tidligt fødte med?

• Da lungerne ikke er fuldt udviklede, skal tidligt fødte børn tit have hjælp til at trække vejret. En hyppig komplikation er ”respiratorisk distress syndrom”. Når det er muligt, bliver moderen injiceret med kortison inden fødslen, for at fremskynde lungernes udvikling.
• De små er meget modtagelige over for infektioner, da immunsystemet ikke er fuldt udviklet endnu. Harmløse bakterier kan blive livsfarlige.
• Selv, når det tidligt fødte barn er ”modnet”, er bestemte organer eller organsystemet ikke fuldt funktionsdygtige.
• Som beskyttelse ligger præmature børn ofte i kuvøse, hvor temperaturen og luftfugtigheden er konstant for at beskytte mod bakterier.
• Nogle gange har de også brug for at få ernæring via sonde.
  
  

Hvilke udfordringer har forældrene?

For de fleste forældre til præmature børn, lever de i stadig angst for at miste barnet. Afhængigt af, hvor mange medicinske indgreb barnet har brug for, kan det være svært for forældrene at se på barnet. Mulighederne for Tilknytning kan derfor være stærkt begrænset – også selvom man altid som udgangspunkt opfordrer til mest mulig kropskontakt, da det også kan fremme barnets udvikling.

Nogle forældre pendler mellem hospital og hjem i ugevis, eller bor delvist på hospitalet. En hverdag i faste rammer og at passe et arbejde, er så godt som umuligt. I endnu højere grad end hos alle andre friskbagte forældre, drejer alt sig om barnet og dets helbred.

For forældre til for tidligt fødte børn er meget anderledes:

• Perioden, hvor man kommer sig efter fødslen i eget hjem med hygge, amning og at lære hinanden at kende, bortfalder.
• Man lever i en konstant undtagelsestilstand, der både psykisk og fysisk kan være belastende.
• Også det, at man hyppigt er adskilt fra barnet, kan være svært.
• Besøg er ikke eller kun i begrænset omfang muligt. Man kan ikke bare vise babyen frem for familie og venner - og gåture er heller ikke altid muligt.
• I stedet for at se venner og familie, ser man overvejende læger, sygeplejersker og SOSU-medarbejdere.
• I stedet for en uro, hænger der en monitor over sengen.
• Mødre til tidligt fødte børn skal med kunstig hjælp få mælkeproduktionen i gang, for her gælder det mere end nogensinde: Modermælk er det bedste for barnet. Mange mødre til præmature børn tilbringer derfor i begyndelsen megen tid med en mælkepumpe. Det er besværligt, men det lønner sig, fordi mælken indeholder vigtige antistoffer, som hjælper guldklumpens immunsystem.